Duernes Asien Rejse 2023

Rundrejse i Thailand, Laos, Vietnam og Cambodia

Inden afrejse

Den 6. december tager Familien Due Lassen afsted fra arbejde og skole. Vi har fået orlov og tager på eventur rundt i Asien.

Vi har fået 4 stik i armen hver, og selv om det var en meget dyr fornøjelse, så håber vi at vi kan sove mere roligt i junglen. (Vaccinerne kostede samlet over 20.000 kr. :-O)

Vi har kun lige booket de første 3 uger + en forudbestilt 3-dages tur rundt i trætoppene med Ziplines i junglen i Laos. Gibbon Experience, hvor vi skal sove i trætophytter og forhåbentlig se gibbon-aber. Det glæder vi os til.

Ellers tror vi nok at vi har styr på forsikring, fået huspasser/lejer og har styr på hvad vi eller skal have med. Laurids (11 år) og Ludvig (9 år) har fået orlov fra skolen og skal derfor på turen i mors og fars MEGET strenge “hjemmeskole”. Det glæder de sig til! 😀 Der skal læses, regnes en masse valuta og så skal vi have historie, geografi og biologi i lange baner. Vi satser på, at engelsktimerne kommer pretty much af sig selv, da vi håber på at møde en masse spændende mennesker, som nok ikke taler dansk. Laurids er heldigvis rimelig flydende på engelsk allerede – Lad os håbe Ludvig følger lige så hurtigt efter. De får nok også en del mere svømning end herhjemme. Det bliver så bare en med snorkel og svømmefødder, men mon ikke det også bliver i et par pools rundt omkring.

Vi skriver om vores oplevelser undervejs. Det bliver nok primært her og lidt på facebook. Følg gerne med, hvis I har lyst. Og skriv gerne en hilsen til os. Det bliver vi glade for.